afgørende faktorer for bevægelse i skolen
Overordnede konklusioner og uddrag fra rapporten

Bevægelse i skolen er vigtigt!

Det er det, fordi det bidrager til at skabe en varieret skoledag, som er sjov at deltage i, og som fremmer elevernes læring og trivsel. Men vi ved desværre - bl.a. ud fra undersøgelsen Bevægelse i Skoledagen 2021 - at vi som samfund ikke er i mål med at få implementeret bevægelse i skolen. Der findes efterhånden en anseelig mængde forskning om fremmende og hæmmende faktorer på området. Karakteristisk for denne forskning er, at den typisk tager ud­gangspunkt i enkelte områder eller i én gruppe i skolesystemet – fx elever eller pædagogisk personale.

Hvis vi skal lykkes med bevægelse i skolen, er det dog nødvendigt, at vi afdækker betydende faktorer i og på tværs af alle relevante aktører i skolesystemet. Så det har vi gjort.

Læs med og bliv klogere. God fornøjelse!



Bjørn Friis Neerfelt
Generalsekretær,
Dansk Skoleidræt
57 deltagere

fra skolesystemet udgjorde ekspertpanelet

169 faktorer

blev identificeret og vurderet
12 led

af skolesystemet er blevet undersøgt
Hvem står bag undersøgelsen?
Det gør Praksiscenter for Idræt og Bevægelse i Skolen. Centeret har som grundformål at styrke implementeringen af daglig idræt og bevægelse som en del af en varieret skoledag og dermed sikre, at flere børn og unge bevæger sig mere.

Mere og bedre bevægelse i skolen
Helt grundlæggende er målet med undersøgelsen at understøtte arbejdet med at implementere bevægelse i skolen.

"At lykkes med bevægelse i skolen

er en kompliceret opgave, som involverer alle led og funktioner i skole­systemet."

Vi taler med

Videnskonsulent Jacob Have Nielsen er en af hovedpersonerne bag den omfattende undersøgelse. Derfor supplerer han denne long read med information og perspektiver på processen og resultaterne. Udover Jacob Have Nielsen har Mette Rasmussen, der er udviklingskonsulent i Dansk Skoleidræt, ligeledes spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af "Afgørende faktorer for bevægelse i skolen".

Om metoden
En tilgang til en proces, der viste sig at være noget mere omfattende end først antaget.

Rapporten "Afgørende faktorer for bevægelse i skolen" bygger på en såkaldt Delphi-proces.

- Vi har gransket emnet ud fra en proces med et ekspertpanel bestående af 57 deltagere, herunder alt fra nationalpolitikere, kommunale konsulenter, forskere, pædagogisk personale, skoleelever – ja, alle led af skolesystemet, fortæller videnskonsulent i Dansk Skoleidræt, Jacob Have Nielsen, og fortsætter:

- Det har været fedt at være vidne til. Det er ikke ofte, man får mulighed for at overvære skoleelever sætte politikere på plads, når de fx udbryder: ”Nej, det er altså ikke sådan min hverdag er!”

Delphi-processen har siden foråret 2021 bl.a. budt på litteratursøgning, spørgerunder, online surveys og to fysiske workshops med ekspertpanelet. Men resultaterne var ikke så lige til.

- Vi havde jo troet, at vi ville ende med 20-30 faktorer eller noget i den dur. Men selv efter flere processer, hvor paneldeltagerne skulle rangere og vælge fra, endte vi med 136 faktorer, og det understreger jo bare, at det er et vildt komplekst område. De 136 faktorer blev inddelt i grupper efter hvilket led i skolesystemet de relaterede sig til, og derefter prioriterede paneldeltagerne faktorerne inden for hvert led alt efter, hvor vigtige de vurderede, de var. 136 faktorer er mange - men det er jo en stor styrke, at vi nu kender faktorerne, så de forskellige aktører ikke skal forholde sig til dem alle, men sætte ind, hvor der er behov for dem. Vi har fået en vanvittig god indsigt i, hvad der præcis er på spil i de forskellige led i og omkring skolen, siger Jacob Have Nielsen.
Figur 1: Hele 169 faktorer blev fordelt på temaer i den første onlinerunde, ekspertpanelet deltog i. De 169 blev efterfølgende til 136, da overlappende faktorer blev slået sammen, og faktorer med meget lav betydningsscore blev sorteret fra.
Delphi-metoden strukturerer en gruppe eksperters kommunikation omkring et bestemt spørgsmål og er bredt anvendt som en effektiv metode til gruppebaseret vurdering og beslutningstagen omkring emner indenfor en bred vifte af områder såsom politisk beslutningstagen, evaluering af sundhedsydelser, mar­kedsanalyser og -forudsigelser.
Belton et al., 2019; Okoli & Pawlowski, 2004
Virkekæden: Udgangspunktet for ekspertpanelet
Skolen er et system med flere led og et omkringliggende samfund, som alle har betydning for at skabe en skole i bevægelse for alle børn. Derfor var der repræsentanter fra alle led i ekspertpanelet, der ligeledes forholdt sig til, hvilke faktorer der er vigtige inden for de forskellige områder.


Figur 2: Virkekæde, der illustrerer hvad der udgør det, der i denne sammenhæng omtales som "hele skolesystemet"
Hvor andre undersøgelser typisk konkluderer for udvalgte områder og led i skolesystemet, inddrager den gennemførte Delphi-proces alle led i skolesystemet, og giver derfor konklusioner som er bredt funderet i hele skolesystemet. Det er ifølge Jacob Have Nielsen en stor styrke ved den gennemførte undersøgelse, da en liste over faktorer ikke ville være tilstrækkeligt.

- Der kan være faktorer, der vurderes meget vigtige inden for én del af skolesystemet, men som ikke er relevante inden for en anden. Det kan fx være en faktor som tryghed, der blev vægtet højest på elevniveau, men som ikke spillede den store rolle på kommunalt niveau.

- Resultaterne fra Delphi-processen giver et virkelighedstro indblik i, hvilke faktorer der er på spil i de forskellige dele af skoleverdenen. Det er uvurderlig viden i forhold til det videre arbejde med bevægelse, siger Jacob Have Nielsen.

- Det unikke her er, at vi har fået bragt alle led i skolesystemet sammen i dialog omkring faktorerne. Dermed bygger resultaterne på en proces, hvor repræsentanterne fik direkte indblik i og forståelse for hinandens hverdag, erfaringer og vilkår i systemet, siger Jacob Have Nielsen.
Ekspertpanelet
Hvem ved mere om skoleverdenen end skoleverdenen selv?
Da en delphi-undersøgelse baserer sig på viden, holdninger og erfaringer hos paneldeltagerne, er det afgørende, at panelet i bedst muligt omfang er repræsentativt for det område, som undersøges. Ekspertpanelet er derfor sammensat af repræsentanter fra alle led af skolesystemet. Se fordelingen af paneldeltagere i oversigten til højre.

Figur 3: Overblik over fordeling af deltagere i ekspertpanelet, inklusiv frafald.

Dokumentationsvideo fra en af de to workshops
Ekspertpanelet blev delt op i grupper, hvori de diskuterede og placerede en række faktorer i en såkaldt løgmodel. Faktorerne blev placeret i fire kategorier baseret på panelets gennemsnitlige prioritering af hver faktor, angivet i parentes, samt skriftlige argumentationer
Undersøgelsens fremgangsmåde
Fra start til slut
Marts-april 2021
Marts-april 2021
Identificering af faktorer via litteratursøgning, intern brainstorm og indsamling fra praksis
April-juni 2021
April-juni 2021
Ekspertpanel rangerer faktorer af to omgange
Juni 2021
Juni 2021
Diskussion af faktorer: Workshop for ekspertpanelet
September 2021
September 2021
Konsensus om faktorer: Workshop for ekspertpanelet
Hvad viser undersøgelsen så?
Rangeringen og udvælgelsen af vigtige faktorer var svær for ekspertpanelet - og det er der en grund til. Tilbage står nemlig, at rigtig mange faktorer på tværs af alle led i skolesystemet er vigtige for at lykkes med bevægelse i skolen.

Som et grundlæggende element fremhæver panelet vigtigheden af en fælles forståelse af bevægelse, herunder et fælles sprog om bevægelse som et didaktisk redskab som læreren og pædagogen kan tage op af værktøjskassen for at skabe en varieret, sjov og lærerig skoledag.

Og på tværs af flere led i skolesystemet fremhæves også vigtigheden af grundlæggende prioritering af bevægelse – særligt at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven i relation til fx økonomi, tid, vidensdeling og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale

Der er også bred enighed om, at bevægelse bør være en obligatorisk del af læreruddannelsen. Ud af de 136 faktorer, som panelet behandlede, pegede mere end halvdelen af panelet på netop den faktor, som værende det vigtigste skridt at tage nu.

Desuden gik ordene struktur, tryghed og inddragelse igen på tværs af flere led.
  • Fælles forståelse
    Et fælles forståelse for og sprog om hvad bevægelse er og kan, er afgørende for om bevægelse implementeres eller ej.
  • Kompetencer
    Bevægelse skal være en obligatorisk del af læreruddannelsen, og lærere samt pædagoger skal generelt sikres et tilstrækkeligt kompetenceniveau for at kunne inddrage bevægelse som del af deres praksis.
  • Prioritering
    Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven i relation til fx økonomi, tid og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale
  • Struktur
    Skolerne skal lokalt beslutte en bevægelsespolitik og definere en hand­leplan. En politik tydeliggør, hvordan skolen ønsker at arbejde med bevægelse, mens handleplaner sikrer strukturer og handlinger.
  • Tryghed
    Elever skal være trygge ved at deltage i bevægelsesaktiviteter, og lærere og pædagoger skal føle sig trygge i og motiverede for at løfte opgaven.
  • Inddragelse
    Lærere og pædagoger skal inddrages på politisk og ledelses-niveau, da de kender praksis. Elevinvolvering vil sikre, at de aktivi­teter og indsatser, som besluttes, vil opleves motiverende af eleverne.
Observeret under workshops
  • "Alt er vigtigt"
    En gennemgående kommentar fra panelets deltagere var, at "alt er vigtigt". Det blev oplevet som en svær opgave at prioritere mellem de forskelle faktorer. Det blev løbende understre­get, at selvom en faktor ikke blev prioriteret særlig højt, var det ikke ensbetydende med, at den var uden værdi og mulig betydning for at lykkes med bevægelse i skolen.
  • Det hele hænger sammen
    I dialogen mellem panelets deltagere blev der hyppigt udtrykt en underliggende kausal tænkning bag den endelige prioritering af faktorerne. Faktorer, som var nødvendige for at andre faktorer kunne komme i spil, blev derfor prioriteret højest.
  • Dialog medførte ændret opfattelse
    I de to afsluttende workshops blev panelets deltagere for første gang bragt sammen i dialog. Førhen havde de prioriteret faktorerne hver for sig online. Sammenligningen af priorite­ringerne gjort i online-runderne og ved de to fysiske workshops viser, at inddragelsen af dialog i en vis grad har haft indflydelse på den endelige prioritering. Mange steder er mønstrene de samme mellem de to dataindsam­linger, men for nogle faktorer ses en markant anderledes prioritering
De afgørende faktorer fordelt ud på de 12 områder
Undersøgelsen har identificeret en række faktorer som værende vigtige på de 12 områder af skolesystemet. Udvalgte faktorer er skrevet ind i figuren herunder. For at læse i dybden på de forskellige områder, skal du dykke ned i selve rapporten, som du finder henvisning til i bunden af siden her.
Anbefalinger
Og hvad lærte vi så?
I rapporten "Afgørende faktorer for bevægelse i skolen" bliver en række vigtige faktorer og pointer bekræftet af praksis i dialog på tværs af skolesystemet.
Bevægelse i skolen er komplekst
Ingen kan løfte bevægelse i skolen alene
Der er ikke én løsning, der fungerer over en bred kam
Grundlæggende prioritering af bevægelse er vigtigt
Fælles forståelse af bevægelse er afgørende
Bevægelse bør være en obligatorisk del af lærer- og pædagoguddannelsen
Refleksioner fra paneldeltager
  • Maj Kærgaard Kristensen
    Cand. Sceint Idræt og Sundhed, lektor på Professionshøjskolen UCN
    Det var meget spændende – og en stor udfordring - at skulle forhold mig til og rangere de mange komponenter, der har betydning for at arbejde med bevægelse. Jeg fik lejlighed til at reflektere over mine egne antagelser. Det var virkelig interessant at få mulighed for at tale med mange forskellige interessenter, der er i berøring med feltet. Jeg synes, vi fik nogle gode snakke, og det var givende at skulle argumentere for sine valg og få indblik i andres argumenter og holdninger.
NEXT STEP

”Tak for en fantastisk præsentation. Det var virkelig spændende, men... Hvad så nu? Nu er vi bekendt med en masse faktorer og viden – hvad dælen gør vi så?”

Sådan spurgte en paneldeltager, da ekspertpanelet i et lukket forum fik præsenteret resultaterne som de aller første. Og hvad Praksiscenter for Idræt og Bevægelse gør nu – det er der heldigvis planer for.
  • Innovationsworkshop
    Med udgangspunkt i den viden, der er blevet samlet i rapporten ”Afgørende faktorer for bevægelse i skolen” samler vi igen repræsentanter fra alle områder af skoleverdenen. Denne gang med henblik på at udvikle tiltag, som vil understøtte de faktorer, der er fundet vigtige i de forskellige led. Vi vil sammen med deltagerne tale konkrete løsninger baseret på deres erfaringer og viden om de forskellige faktorer..
  • Implementeringsguide
    Når vi er blevet endnu klogere på den anden side af innovationsworkshop-processen, skal der udarbejdes en implementeringsguide som et konkret dialog- og styringsredskab til skoler. Håbet er, at implementeringsguiden kan skabe en fælles referenceramme for dialogen i kommuner og på skoler omkring bevægelse i skolen. Og så skal den vejlede skolerne til mere bevægelse fra indledende kendskab, til tilegnelse af kvalifikationer, til udbredelse af kompetencer, til understøttelse af kreativitet og udvikling for til slut at skabe en vedvarende forankring på hele skolen.
  • Eksempelkatalog
    Der er udarbejdet et eksempelkatalog, hvori der kan findes inspiration til konkrete tiltag fra cases på forskellige områder af skolesystemet. Kataloget kan ses lige her.
Tak til
Stort tak til panelet og til vores samarbejdspartnere.
Vil du vide mere?
Læs mere om hvad Praksiscenter for Idræt og Bevægelse i skolen står for og arbejder mod.
Made on
Tilda